Kunstavisen nr. 2, 2011:
Stramt udtryk
Anna Grethe Aaen (f.1950) svigter heller ikke i år. Hendes store malerier domineres oftest af blå, turkis eller grøn; i nogle få med bittesmå funker af rødt, som for at antyde muligheden af menneskelig tilstedeværelse. Bortset fra nogle færøske motiver kan
hendes landskaber som regel opleves uden ønske om eller behov for nogen konkret lokalitet. Det vigtige er forholdet mellem den modtagende Jord og det livgivende lys, den gryende eller svindende dag. Kunstneren synes at have strammet grebet om de billedmæssige udsagn endnu mere hen imod minimalistiske. Selvom der hverken er tale om romantik eller tilnærmelsesvis om guldalder, fristes man til ordene "besjæling" eller "lutring". Anna Grethe Aaens udtryk er forbløffende præcist.Af Preben Winther, uddrag af anmeldelse fra Solvognen, Odense. Udstillingen ses frem til den 3. april 2011.