VISVA. Medlemsblad for Amtsforeningen Skolernes Kunstforening i Viborg Amt. Nr. 3 2001. Uddrag af artikel:
Det har været meget svært at vælge billederne til vandreudstillingen: Skulle jeg vise mine landskaber med rapsmarker og høje himle? Skulle jeg vise mine portrætter af gamle mennesker? Eller skulle jeg udstille mine korumper eller risikøer?
Jeg har været meget i tvivl, men valgte min sidste nye serie, som jeg har kaldt "Dvælesteder". Inspirationen er skoven. Forhistorien er ganske kort: jeg er så heldig at være født i Vendsyssel, hvor der er højt til himlen, og det er helt almindeligt, at man kan se enormt langt. Trangen til udsyn er ydermere forstærket gennem et par år i Grønland.Skoven derimod har jeg følt kvælende, og jeg er næsten altid gået i baglås, når jeg har villet male den. Alligevel kan jeg ikke nære mig. Se på Dvælestederne og få en smule fornemmelse af, at jeg nærmer mig skoven mere og mere. Måske vil det en dag lykkes mig at male skoven indefra!Fra et interview i Randers Amtsavis 16.06.2001 omkring en udstilling i Mariager har vi plukket: Billederne er farverige og enkle, og motiverne er mest landskaber og gamle mennesker.- Jeg brænder for gamle mennesker. Jeg kan godt lide, at man kan se, at de har levet og fået de skrammer og ar som livet giver. Der er mere at gøre med hos gamle mennesker. Unge mennesker er alt for glatte og uinteressante uden karakter. Anna Grethe Aaen viser rundt mellem malerier. De gamle mennesker er inspireret af hendes barndoms familiebilleder.- Jeg bruger deres statur fra fotografierne. Men ellers det det mere, som jeg husker dem. Anna Grethe Aaens billeder er meget enkle:- Jeg maler ikke fotografisk, for så kunne jeg jo lige så godt fotografere. Men jeg bruger nogle elementer fra virkeligheder, og billederne er så min egen fortolkning.Hun tøver et øjeblik: - Du skal ikke skrive en hel masse om udstillingen. Jeg hader floskler. Så må vi sortere flosklerne fra.Også Anna Grethe Aaen sorterer fra:- Når jeg maler landskaber er det ofte kun himmel og jord, ingen huse og træer og den slags. Det kæmper jeg meget med. Men er det ikke nemmere at male enkelt end med mange detaljer?- Nej faktisk ikke. Det er sværere at smide væk end at tage alt med. Det er heller ikke ligegyldigt hvilke farver, man bruger, og hvor store tingene er i forhold til hinanden. Og nej - jeg har ikke mange søndagshimle. Jeg kan bedst lide noget foruroligende, noget med torden.- På påskeudstilling i år kom der flere tusinde billeder, men kun 36 blev optaget. Deraf havde jeg fire. Det giver et skulderklap, en slags stempel. Så tør jeg godt vise mine billeder.Tør du ellers ikke det? - Jo, men det er en blottelse. Der kan naturligvis ikke ske noget ved det, men det er alligevel meget privat og personligt. Jeg føler, jeg udstiller det indvendige af mig selv.